
Tilbygning i Esbjerg, Ribe og omegn
Hos O Byg tilbyder vi at være din sparringspartner på tilbygningsprojektet fra start til slut. Vi rådgiver dig om, hvor det er mest optimalt at tilføje en tilbygning, og hvordan den går bedst i spænd med det arkitektoniske udtryk i huset. Det kan gøres på 3 måder:
1. Bevar originalen
Du kan lægge dig tæt op ad det oprindelige i stil og materialevalg, så det nye ligger i naturlig forlængelse af det gamle.
2. Vis at det er nyt
Du kan vælge at lade tilbygningen adskille sig klart fra huset, så det er tydeligt, at der er tale om en tilføjelse.
3. Totalrenovering
Du kan lade tilbygningen være en del af en større ombygning med nye facader og nyt tag, så hus og tilbygning tilsammen udgør en helt ny helhed.
Hertil kommer flere elementer, såsom placering – både i forhold til det eksisterende hus, selve grunden og lovgivning i forhold til bebyggelse tæt på skel o.l. Alt dette har vi erfaring i, så bare spørg!
Erfaring gør forskellen
Når vi yder rådgivning, er det baseret på erfaring og faglig viden. Det betyder, at vi lytter til dine ønsker og ud fra det giver vi dig vores professionelle anbefaling til, hvordan det ønske bedst bliver til en bæredygtig løsning. Har du brug for yderligere hjælp til byggetilladelser, bebyggelsesprocent, energikrav e.l., har vi faste samarbejdspartnere, som vi naturligvis gerne henviser dig til.
Har vi fanget din interesse?
Så er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Vi kommer gerne ud til dig i Esbjerg/Bramming og giver dig et uforpligtende tilbud på din tilbygning.